Jordarbejde udføres i alle lag
Vi har den rette maskinpark og mandskab til at klare flytning af selv meget store mængder jord. Så henvend dig trygt til os. Vi deler gerne ud af vores erfaring og her spiller råd og vejledning store roller, inden vi går i gang med opgaven. Professionel sparring er din garanti for, at vi sammen får udarbejdet den bedste plan til løsning af opgaven. Uanset om det drejer sig om flytning af små eller store jordmængder.
Vi tilbyder også en række specialopgaver indenfor jordarbejde, f.eks.:
- Dokumentation i forhold til jordens tilstand: Vi står for prøvetagning, kortlægning og klassificering af jorden på en grund – ligegyldigt om den er ren eller forurenet!
- Udgravning af byggegruber i alle niveauer: Vi tager os af alle typer gravearbejde. I den forbindelse sørger vi for spunsning og sikrer byggegrunden mod vandindtrængning.
- Jordflytning i forbindelse med byggeprojekter og infrastruktur: Vi har både det rette mandskab og maskinpark til at flytte store jordmængder.
Håndtering af forurenet jord
En af vores spidskompetencer er – som nævnt – håndtering af jord. Det gælder såvel ren som forurenet jord. Vi klarer gerne prøvetagning, klassificering og kortlægning samt anmeldelse af de forskellige klassificeringer og beregnede jordmængder til Jordweb. Dermed giver vi myndighederne de bedste muligheder for at kunne behandle sagen og give anvisning til godkendt jordtip, deponi eller kartering.